Pas godt på alt det andet udstyr
Da det er lovpligtigt i de fleste lande - herunder Danmark - at have en svømme- eller redningsvest med ud, når man dyrker paddleboarding, så er der selvfølgelig også noget vedligehold på den konto. De er heldigvis meget nemme at vedligeholde korrekt:
Skyl din rednings- eller svømmevest i koldt ferskvand efter brug
Lade den lufttørre, men ikke i sollys
Opbevare den tørt og mørkt
Træd eller stå aldrig på din rednings- eller svømmevest
Derudover kommer alt det andet udstyr. En af de vigtigste dele er selvfølgelig den aftagelige finne. Her skal man mest bare huske at tage den af, inden man folder boardet sammen - ellers risikerer man, at den knækker. Derudover skal den bare behandles på samme måde som en rednings- eller svømmevest.
Sørg desuden for at din leash bliver skyllet godt igennem og tør den gerne med et håndklæde. De fleste leashs har en del metal i sig, hvilket vil ruste hvis det ikke tørres ordentligt efter en tur i vandet. Og rust fører til knæk, hvilket vil være surt midt ud på det åbne vand.
Herfra er der ikke meget mere i det, end at bruge lidt ekstra tid på at passe på sit SUP-board og det udstyr, der følger med. Det er godt givet ud på den lange bane.
Er du yderligere blevet inspireret til at kaste dig ud i verdenen af SUP, så kan du hente mere inspiration lige her og finde de bedste råd til SUP for begyndere.